Kender du det med, at du kigger på nogle sætninger på et papir, fordi du har tilmeldt dig et sprogkursus, og så lærer du den sætning udenad både ved at afkode, hvordan bogstaverne skal siges i sammenhæng og ved gedigen udenadslære.

Den slags binder sig, men er det brugbart?

Måske til at bestille en kop kaffe på en restaurant i udlandet, men hvad skal du så svare, når tjeneren på modersmål spørger, om du vil have fløde i kaffen?

Du kan jo reelt ikke sproget, du har bare lært nogle sætninger, og hvad de betyder; det kræver i og for sig ikke så meget kunnen.

Så bliver sætningerne måske mere og mere komplekse, og du lærer at dele dem op og sætte ord sammen, så de giver mening i forbindelse med hinanden, og nu føler du faktisk, at du nogenlunde behersker et givent sprog end dansk ret så godt.

Vi kan gå med til at sige, at du har lært et sprogs teknik, sammenhæng og forståelse, men det kommer jo også lidt an på, hvilket sprog du har med at gøre.

Se bare denne artikel og være ærlig for dig, hvordan man læser den højt modsat, hvordan man egentlig skriver tingene.

Så kan du indvende, at sådan gør man da med alle sprog, hvor der vil være lidt forskel i de to ting, og det er da også ganske givet, men hvad med sprogets nuancer, dialekter egnskoder, slang og så videre?

Den slags lærer man altså bedst ved at komme ud blandt den levende befolkning, der bruger sproget dagligt, og hvor man insisterer på, at de ikke skal tale engelsk med en (medmindre du selvfølgelig er ved at lære dette sprog), men deres respektive modersmål med hinanden.

Sådan lærer man bedst et nyt sprog, har mange forskellige forskningsresultater bevist det, og det samme skal da ske for dig, så du får valuta for dine penge.